Libertango 1974

Min tango skylder jeg primært Carlos Perez og Rosa Forte, Natalia Hills og Alejandro Aquino. De har lært mig den stil, jeg danser og underviser. Det er deres kulturskat og arv, jeg prøver at holde i live i min egen dans og i min undervisning.

Stilen i al min undervisning er den, jeg efter mange års inspiration fra mine argentinske maestros selv har udviklet på min ugentlige holdtræning og på min gamle fredagspractica De forbudte trin. På introtimerne til milongaen Tango under broen udforskede vi i lidt over et år tangoens sjove fætter, milonga, som jeg inkorperer i min undervisning på linje med tangoen, fordi milongaen på mange måder er tangoens enkle ophav. Det er en tango, der ikke handler så meget om figurer, men handler mere om improvisation og dynamikker baseret på tangoens simple grundlag: at gå sammen. Gangen alene er det mest sensuelle og det mest grundlæggende ved dansen og den sensation, man bærer med sig også ind i de mere komplicerede kombinationer.

Min dans er også en dans, der sidestiller de to roller i tango og giver en frugtbar indsigt i parrets to halvdele, hvadenten man vil bruge den indsigt til at være en bedre fører eller følger eller begge.

I 2013 debuterede jeg som tangodanser ved Festspillene i Bergen og på turné til Norilsk i Sibirien sammen med min dansepartner Linus Aabye Jensen og Piazollaorkesteret blandt andet med en koreografi til Piazzollas tema Libertango. Piazzolla indspillede temaet i 1974, samme år, som jeg blev født, i en tid, hvor tangoen i hvert fald i følge Piazzolla, havde brug for kirurgi for at overleve. Dét stod han for og gav tangoen en ordentlig indsprøjtning, og hjalp dermed både den gamle tango og den nye. Libertango er en sammensætning af libertad, det spanske ord for frihed, og tango. Jeg elsker både ny og gammel tango, jeg elsker kunstnerisk frihed og at lære af og ære fortiden.